Musik på hospitaler i Norden
Mange steder i verden er det blevet almindelig praksis at anvende musik som supplerende behandling, og samtidigt forske i effekten af musik i forbindelse med en række forskellige behandlingssituationer. I Norden har Örebro Universitetssygehus, med anæstsisygeplejerske, assisterende professor Ulrica Nilsson i front, været banebrydende i både anvendelse af musik og forskning indenfor dette område. Gennem mange år har man i Örebro kunne påvise meget positive forskningsresultater og succes med den daglige anvendelse af musik, som bl.a. også har resulteret i en intern radiokanal som dagligt spiller klassisk og moderne afslapningsmusik for patienterne.
I det øvrige Sverige, samt i Norge og Danmark har en lang række sygehuse indført behandling med musik som standard, og bl.a. har Musica Humana projektgruppen gennemført mangeårig forskning på området. Det gælder bl.a. Universitetssygehusene i Malmö i Sverige, Ullevål i Norge, Aalborg, Odense og Århus i Danmark, samt Rigshospitalet og Herlev hospital i København.
Selvstændige projekter med specielt designet og anden musik har fundet sted indenfor psykiatrien og i rammerne af forskellige institutioner, herunder forskning i musikkens virkning på angste psykiatriske patienter på Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling, børn med autisme i Aalborg og traumatiserede flygtninge i Århus og København.
Læs mere om disse projekter og andre aktiviteter under Publikationer & Artikler
I artiklen ”Vårdende musik” gennemgår Ulrica Nilsson en lang række generelle aspekter omkring anvendelsen af musik i forskellige behandlings og forskningssituationer, og videregiver råd og erfaringer fra hendes arbejde på Örebro Universitetssygehus – specifikt om anvendelse af musik i forbindelse med operationer skriver Ulrica Nilsson bl.a.:
MUSIK SOM SUNDHEDSPLEJE
Perioperative pleje:
Undersøgelser med det formål at teste effekten af blid musik på patientens oplevelse af angst og ubehag før, under eller efter operationer har vist positive resultater. Musikken har en smertereducerende effekt dvs. reducerer den subjektive opfattelse af smerter og mindsker behovet for smertestillende medicin.
Musikoplevelse giver også en beroligende virkning, hvilket betyder en nedsat subjektiv uro og et nedsat behov for beroligende medicin.
Nogle hæmodynamiske virkninger er også blevet konstateret i form af sænket hjerterytme, blodtryk og åndedrætsfrekvens. Kortisolniveauer som stiger i forhold til stress, f.eks. i forbindelse med en operation, har vist sig at falde hurtigere postoperativt når patienten lytter til musik.
Beroligende musik påvirker også oplevelsen af tilfredshed og komfort i den postoperative pleje og reducere følelsesmæssig stress. Der findes også videnskabelig evidens for at de fleste patienter, der gennemgår en operation ønsker at vågne op til musik og at han/hun føler, at musikken har en væsentlig indvirkning på det postoperative velbefindende.
To eksempler:
Intensiv pleje
For folk som bliver behandlet på en intensiv afdeling, og får mulighed for at lytte til stille beroligende musik
kan hjertefrekvens og blodtryk, og den subjektive uro blive reduceret. Musikken kan også føre til en positiv sindstilstand hos patienten. Desuden har musik som spilles i forbindelse med
daglig behandling af f.eks. brandsår den effekt, at musikken kan mindske patientens oplevelse af smerte
Behandling af hjertepatienter
Ved pleje af patienter med kronisk hjertesygdom har blid musik en positiv effekt i form af reduceret subjektive angst og uro, hjerterytme, blodtryk og åndedrætsfrekvens. Musikken kan også betyde at patienten føler sig mindre bekymret og i bedre humør.
Læs meget mere om erfaringerne fra Örebro Universitetssygehus og Ulrica Nilssons forskning her:
http://ulricanilsson.se og artikel: ’Vårdande musik’