Musikterapi og Musikmedicin

Hvad er forskellen? 

 

I det professionelle behandlermiljø skelner man ofte mellem begreberne ’musikterapi’ og ’musikmedicin’, selvom der i mange tilfælde konkret kan være tale om de samme musikstykker. Forskellen er, at musikterapeuten i behandlings og terapiforløbet har en meget aktiv rolle i de forskellige former for musikterapi der findes, i modsætning til begrebet musikmedicin, hvor det er musikken alene som skal virke lindrende og terapeutisk.

 

Musik- og Psykoterapeut Ilse Kjær har følgende beskrivelse af begreberne ’musikterapi’ og ’musikmedicin’:

”Er det meningsfyldt at definere en forskel mellem musikterapi og musikmedicin? Og hvad er musikterapi og hvad er musikmedicin? Som udgangspunkt kan musikmedicin ses som en af mange retninger indenfor musikterapi.
Fagområdet musikterapi forudsætter og er koncentreret om relationen – terapeut/klient. Et musikterapeutisk forløb kan ses som en måde at kommunikere på eller som psykoterapi med/ved musik. Musikken bliver et værktøj til at udtrykke klientens følelser og at spejle emotionelt kaos mere end at sigte mod en symptomlindring, således at klienten gennemlever en psykoterapeutisk proces.

Hvad er det musikken gør i et musikterapeutisk forløb? Musikken stimulerer indre billeddannelse, vække følelser, og udløser minder og associationer. I metoden Guided Imagery and Music (GIM) bruges musikken til at skabe emotionel forløsning og afspænding. Metoden er procesorienteret og forudsætter udveksling med en terapeut. Musikken der anvendes er klassisk musik.

Musikmedicin udforsker musikkens evne til påvirkning fysiologisk og psykologisk. Mange kan bruge musikken som ”egenterapi” til at fremme biologiske virkninger f.eks. afspænding. Hos en angst person kan musik som medicin udnytte musikkens angstdæmpende virkning i modsætning til en musikterapeutisk intervention, som i større grad vil forsøge at arbejde psykoterapeutisk med problemstillingen.
I et musikmedicinsk forløb påvirker musikken/lyden centrale fysiologiske områder som blodtryk, puls, respirationsfrekvens, hjernebølgemønstre målt ved EEG, kropstemperatur og galvanisk hudrespons. Musikken kan stimulere immunforsvaret målt ved øget serumniveau af immunologiske markører som immunoglobiner og endorfiner.
Afspændende musik vil være flydende med lav intensitet og svag lydstyrke, lille eller ingen aksentuering af rytmen, harmoniske akkorder og udstrakt brug af legato og ostinato, svævende klange med lidt dynamisk variation. Reaktionen vil typisk være et fald af blodtryk, puls og åndedrætsfrekvens, sænket 02-forbrug og muskeltonus, indsnævrede pupiller og grader af sommolens.
Aktiverende musik som er hurtig, kraftig, staccato, synkoperet og udstrakt brug af dissonanser vil stimulere et højere blodtryk, hurtigere – og uregelmæssig – puls og respiration, rytmiske sammentrækninger i skeletmuskulaturen, udvidede pupiller, øget elektrisk hudmodstand og 02- forbrug.
Stabiliserende musik hvis formål er at oprette en ligevægt og balance, særligt på det psykologiske plan. F.eks. virke som stimulering ved depressive tilstande eller skabe mere ro hos mennesker i en ophidset tilstand. Disse ulige reaktioner kan til tider fremkaldes af det samme musikstykke f.eks. enkle klassiske symfonier.”

 

Kilde: Sct. Maria Hospice Center hjemmeside – Ilse Kjær: ’Musikterapi - Musimedicin’ artikel

Ilse Kjær, uddannet fra Aalborg Universitet, uddannet GIM-terapeut. Mange års klinisk erfaring. Tilknyttet Aalborg Universitet som underviser. Medlem af Psykoterapeut Foreningen MPF. Ilse Kjær's hjemmeside.  

’Musikmedicin’ i hverdagen
Ser man ud over det professionelle behandlermiljø i sundhedsvæsenet og den videnskabelige forskning i musikkens fysiske og psykologiske virkning, skal det også nævnes at mange mennesker anvender musik som middel til afspænding, afstresning og til fornyet inspiration i dagligdagen. Det er meget individuelt, differentieret og dybt personligt hvilken musik det enkelte menneske finder velegnet til afstresning i hverdagen, og det vigtigste er naturligvis at musikken har den tilsigtede effekt – uanset genre eller type. Men på grund af anbefalinger fra professionelle behandlere i sundhedssektoren og den omfattende dokumentation af den specielt designede musik MusiCure’s positive virkning, har mange valgt at afprøve denne musik, som målrettet og bevidst er skabt til formålet. Dette har resulteret i et stort antal spontane henvendelser og tilbagemeldinger om musikkens virkning i forskellige former for anvendelse og situationer – et dokumentationsmateriale som har været meget værdifuldt i arbejdet med at videreudvikle musikken. 

Her er nogle eksempler som vi har fået tilladelse til at offentliggøre:

"Jeg købte fornylig CDen MusiCure 1. ”The Journey” med henblik på at tage den med på min daglige togrejse til og fra arbejde, Odense-København t/r. Denne tur kan ofte være ret stressende på grund af mange mennesker, myldretid og somme tider problemer med at få plads. Jeg har et travlt arbejdsprogram, både hjemme og på jobbet, og jeg opdagede at lytning til CDen gjorde min rejse meget mere behagelig. Jeg kan blot lukke øjnene og lade musikken male beroligende og inspirerende billeder i mit sind, og ofte falder jeg også i søvn fordi jeg bliver så afslappet. CDen spiller omtrent det samme tidsrum som min rejse tager, og når jeg vågner er jeg frisk og veloplagt - klar til at tackle mit næste projekt. Jeg vil helt sikkert købe de øvrige CDer også, selvom jeg langt fra er træt af den første. Jeg kan kun anbefale CDen meget varmt."