Indenfor psykiatrien og i behandlingen af mange forskellige psykisk bestemte lidelser har supplerende behandling med musikmedicin og musikterapi vundet stærkt frem i de seneste år. Forskning og en række banebrydende bogudgivelser på området har banet vejen for at musik nu bliver taget alvorligt som et positivt motiverende, medicinreducerende og bivirkningsfrit middel i behandlingen. Senest har forfattere som Oliver Sacks (”Musicophelia”) og Daniel Levitin (”This is your brain on music”) bidraget med debatskabende bøger, som har sat fornyet fokus på musikkens virkning på vores psyke og hvordan vores hjerne opfatter og bearbejder musik. Også den danske bogudgivelse ”Sansernes Hospital” af Lars Heslet og Kim Dirkink-Holmfeldt har fokus på hjernens opfattelse af musik og mange andre aspekter af det miljø som omgiver patienter.

Indenfor forskningen i Danmark har musikterapeut Torben Egelund Sørensen (projektleder) og overlæge Jørgen Tybjerg (supervisor) i 2004 gennemført et pilotprojekt med angste psykiatriske patienter på Horsens sygehus. Projektets positive resultater har haft stor indflydelse på anerkendelsen og anvendelse af musik indenfor psykiatrien i Danmark og de øvrige nordiske lande, og i dag er musik-behandling et standardiseret tilbud på mange sygehuse og institutioner som behandler psykiatriske patienter.            
 
”Behandling med MusiCure er en hel anden behandling end traditionel musikterapi, forklarer Torben Egelund Sørensen, der er musikterapeut i psykiatrien i Horsens, og projektansvarlig for pilotprojektet med MusiCure.
- Ved behandling med MusiCure er der ikke tale om at bruge musikken i stedet for musikterapi som psykoterapi. Med MusiCure er det alene musikken, der stimulerer hjernen til at sende signaler om fred og ingen fare til kroppen, forklarer han. - Når hjernen hører lyde, som den kender, slapper den
af og sender beroligende hormoner ud i kroppen, der signalerer ro og velvære. Pulsen og blodtrykket falder. Hjernen udsender blandt andet hormonet melatonin, som er det stof, der indikerer søvn. Derfor har patienterne også lettere ved at falde i søvn” siger Torben Egelund.
Læs hele artiklen: ”Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure – et pilotprojekt, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus”, under Publikationer & Artikler
 
Artikel i ’Fag & Arbejde’ fagbladet for FOA: Tema Musik som Medicin  
Artikel i ’Midt i Psykiatrien’ (side 17): Musik som Medicin  
 
Fra: RAPPORT OVER PROJEKT UDARBEJDET PÅ AFDELING M2 VED PSYKIATRIEN I STORSTRØMS AMT:
 
JANUAR 2005 MUSIKPUDE OG MUSIK PÅ CD
Musik kan anvendes i kontaktskabende øjemed, hvor rytmikken kan give en stærk samhørighedsfølelse (Cullberg 1997). Der er igennem mange år blevet forsket i anvendelsen og betydningen af musik i psykiatrien. Noget musik appellerer til kroppen og motiverer til bevægelse, anden musik appellerer i højere grad til følelserne. Undersøgelser har påvist, at musik både har en gavnlig indvirkning på immunsystemet og på angst og søvnproblemer (Heslet).
Senest har overlæge professor dr. Med. Lars Heslet fra Rigshospitalet og den klassiske komponist og oboist Niels Eje samarbejdet omkring bevidst udvikling og anvendelse af musik på intensiv afsnit på Rigshospitalet. Projektet kaldes ”musicure” og har udmøntet sig i foreløbig 4 cd’er med musik.

På psykiatrisk afdeling på Horsens Sygehus har man i perioden november 2003 – marts 2004 gennemført et pilotprojekt, hvor man har afprøvet ovennævnte musik overfor angste og urolige patienter. Resultaterne var umiddelbart positive og lovende (Egelund Sørensen og Tybjerg).
 Vi har ud fra disse lovende eksempler valgt at have musik med som et tilbud i projektet. Udover at indkøbe forskellige cd´er er der indkøbt en musikpude, hvor højtalerne sidder i en pude, som man kan sætte i ryggen af en stol eller lægge under rullemadrassen i sengen, således at man også kan mærke musikkens rytmer. Afhængig af rytmen (ca. +/- 60 slag i minuttet) kan musikken virke enten opkvikkende eller beroligende[1] (Heslet og Eje). I vores projekt har patienterne selv valgt hvilken musik de ville høre.
1]www.musicure.dk Mozarteffekten (Kristian Rasmussen www.musik.ku.dk/doremi/feb2001/artikkel1.htm
Sansernes musik (Ghita Ben-David – Music therapy as a part of Snoezelen (Ilse Acherberg)
Vor musikalske hjerne (Lars Heslet)
Behandling af angste, psykiatrisk patienter med musicure – et pilotprojekt
Music Therapy at the end of life (Lars Ole Bonde – rapport fra symposium på Beth Israel University i New York marts 2003).
 
 Fra personalebladet, Psykiatrien region Sjælland:
’Psykiatrien Vordingborg har en af Danmarks største Centerterapier og en Klinik for ergoterapi og fysioterapi, hvor psykisk syge kan bruge kroppen og arbejde kreativt med bl.a. malerier, keramik, træ og tekstil. Leder af centerterapien og ledende ergoterapeut Helle Pedersen fortæller i artiklen ”
” - Vi har også musik, bl.a. MusiCure, der er særligt udviklet af læger i samarbejde med musikeren Niels Eje. Musikken bruger vi i sanserummet, hvor vi også har en kugledyne, særligt lys og en specialbygget lydpude. Det kan lyde noget langhåret, det hele, og meget af det, vi laver, er ikke så evidensbaseret, selvom man efterhånden ved, at fysisk aktivitet, kreativitet og psykisk konstitution hænger sammen. Alligevel er det ofte svært at dokumentere aktiviteternes effekt. Men vi tror på - og vi kan se - at det gør en forskel.” Kilde: Personalebladet side 11  
 
Se også artikel i Psykiatribladet ”Jydepotten” sept. 2008 side 16 ’Musikhjørnet’
 
Info om ’Magasinet Jydepotten:
Jydepotten er et brugerblad som udgives af PsykInfo. Vi modtager gerne indlæg fra læserne og bringer dem, i det omfang pladsen tillader det.
Hvad og hvem er PsykInfo:
PsykInfo er stedet, hvor psykisk syge, pårørende og i øvrigt alle borger i samfundet, kan hente information om forskellige diagnoser af sindslidelser. Der er mulighed for at låne bøger og film. Der er også mange forskellige pjecer, som er gratis. Endelig kan nogle af de bøger, der findes i vort bibliotek også købes.
PsykInfo forsøger ligeledes ca. 2 gange om året, at afholde temaaftener, hvor forskellige emner tages op, eksempelvis depression, stemmehøring, spiseforstyrrelser og andre sindslidelser. PsykInfo laver forskellige former for pjecer og nyhedsbreve. Vi har også vores egen hjemmeside: www.psykinfoviborg.dk. Som vi selv opdaterer løbende. PsykInfo er stedet, hvor brugere af det social- psykiatriske system, kan få lov til at beskæftige sig med mange spændende opgaver.
Kilde: Psykiatribladet ”Jydepotten” Årg. 44, nr. 3, september 2008