I de nordiske lande er anvendelse af musik og i særdeleshed musikterapi blevet både anerkendt og vidt udbredt, ikke mindst takket være en banebrydende indsats fra en række visionære og målrettede behandlere og musikterapeuter, og andre som har arbejdet med musik som et redskab i ældreplejen.
I bogen “Musik i ældreplejen” skriver Synnøve Friis udførligt om musikstimulering, og på spørgsmålet om ”hvorfor musikstimulering”? skriver hun:
”At leve er ikke at hen–leve, men at op–leve. Musik kan være andet end underholdning. Musik påvirker mennesket til bevægelse både på det indre og ydre plan.
Musik kan modvirke ensomhed og inaktivitet, skabe tillid, tryghed og selvrespekt, udvikle intellektuelle funktioner, viljesfunktioner og følelsesområder og således medvirke til et højere funktionsniveau, såvel fysisk som mentalt.
Musik kan være med til at afdække endnu eksisterende, måske skjulte, færdigheder. Musik er en nonverbal kommunikationsform og kan således også være et redskab til at skabe balance mellem at give udtryk og modtage indtryk. Musik giver oplevelse. Denne kommer dog ikke af sig selv. Musikken skal bruges målrettet og vælges og/eller tilpasses den ældres behov udfra den enkeltes miljø, personlighed, interesse og sygdomsbillede.
Musik kan indgå som en stimulerende aktivitet, som et led i andre optræningssammenhænge, både individuelt og i grupper.” (Friis 1987, s. 53)
Kilde: DANSK MUSIKTERAPI – et bladsamarbejde mellem Dansk Forbund for Musikterapi (DFMT) og Musikterapeuternes Landsklub (MTL) Artikel: Synnøve Friis Pioner pa ældreomradet
I Norge har overlæge og nevrologisk musikkterapeut Audun Myskja gjort et banebrydende pioneerarbejde med anvendelse af musik i ældreplejen. I samarbejde med bl.a. komponisten Anders Rogg, musikterapeut Kirsten Wiingaard Grønn og andre fagspecialister, har han gennem projekter som ”Musik i sidste livsfase”, talrige artikler og bøger, samt omfattende forskning på området, formået at gøre behandling med musik til dagligdag indenfor ældreplejen og dermed forøge livskvaliteten hos ældre med Parkinsons, Alzheimer, demens m.v. Audun Myskja er bl.a. forfatter til bogen ”Den musiske medisin” (Musik som medicin), som er et hovedværk indenfor dette område.
Audun Myskja:
”Musikkterapi har vist effekt ved depresjon, schizofreni og demens på den måten at pasientene viser bedring av evne og vilje til kommunikasjon og sosial omgang. Man tror at dette kan ha en sammenheng med aktivering av spesielle områder i hjernen. I en undersøkelse har man vist at allsang med kjente sanger har gitt forbedring i korttidshukommelse, sosial evne og motivasjon hos pasienter med demens. Musikk som beroligende middel: EEG-registreringer har vist at musikk kan senke hjernebølgenes frekvens, noe som igjen kan føre til reduksjon av angst, spenninger og søvnløshet. Man tror også at musikk kan påvirke aktiviteten i deler av hjernen slik at bevissthet og oppmerksomhet endres, noe som kan få konsekvens for behandling av uro hos demente."
Geriatri – ett eksempel på en konkret arena for musikkterapi
Terapeutisk sang og musikk kan ha en særlig stor plass som supplerende behandling i eldreomsorgen. Den sansestimulering, aktivering og styrking av oppmerksomheten som musikk kan gi, kan i mange tilfeller føre til betydelig funksjonsforbedring hos eldre pasienter, både kognitivt og motorisk. Musikk kan ha betydning både for selvbilde, sosial funksjon og motorikk. Kombinasjonen av musikk og bevegelse er blitt funnet å være av verdi som ledd i tiltak for eldre, også for de bevegelseshemmede, som bla slagrammede og parkinsonpasienter.
Musikk og demens
"Musikkterapi ved Alzheimers sykdom og andre former for demens blir brukt både i passiv form - der pasienten lytter til musikk som blir spilt enten på instrument eller fra lydbånd – og i aktiv form, der pasienten improviserer musikk sammen med terapeuten. Improvisering gir pasienten muligheten til å kommunisere via andre kanaler enn språket alene, både fordi språket selv er musikalsk i sin karakter, og fordi musikalsk sans fortsatt er intakt hos en stor del av pasientgruppen, som ellers kan ha mistet språkevnen helt eller delvis.
Musikk under måltider på hjem for demente har redusert antallet episoder med uro, forstyrrelser, søling og andre symptomer på manglende motorisk kontroll.
Demente som har mistet evnen til å delta i det sosiale fellesskap, har vist seg å kunne bedre evnen til sosial integrasjon gjennom deltakelse i grupper med felles sang og dans. Enkelte rapporter legger spesielt vekt på at musikkterapi kan bidra til et lavere forbruk av beroligende midler og sovetabletter.”
"I min ryggmarg sitter medisinens tankegang. Det er symptomer, tabletter eller kirurgi. Jeg blir like forundret hver gang jeg ser at en enkel, banal sang kan virkelig nå inn og gi klinisk virkning. Jeg kaller det å sette muskler på de myke verdier", sier Myskja.
Audun Myskja er spesialist i allmennmedisin. Han er overlege og prosjektleder for ”Musikk i siste livsfase”, et treårig prosjekt innen Kirkens Bymisjon med støtte fra Helse og Rehabilitering. Han leder også prosjektet ”Å finne rytmen” i regi av Norges Parkinsonforbund for å utvikle rytmisk auditiv stimulering (en validert musikkterapeutisk metode) som en støtte i rehabiliteringen av Parkinsonpasienter. Han er konsulent for institusjoner og organisasjoner innen eldreomsorgen med tanke på å systematisere og forbedre miljø- og omsorgstiltak.
Klider: NRK, Aftenbladet, Aftenposten, Senter for Livshjelp
Læs artikel ’Musik i sidste livsfasen’