I flere offentlige og private institutioner, og skoler er brugen af musik i forbindelse med afspænding, afslapning og koncentrationstræning blevet mere almindeligt. Også i virksomheder er musik som middel til stresshåndtering og medarbejderpleje generelt blevet indført flere steder.
Musik i institutioner for børn
Mange skoler og institutioner anvender i dag målrettet musik til en række formål, og i mange tilfælde specielt designet musik til primært beroligelse, afslapning og oplevelsskabende formål. Som eksempler kan nævnes skoleklasser hvor musikken anvendes som fælles afslapning/opladning for eleverne, specialskoler for børn med autisme, fritidsinstitutioner og Snoezelen sanserum udviklet specielt for børn og voksne som er fysisk og psykisk udviklingshæmmede.
Tilbagemeldinger far lærere som har anvendt specielt designet musik viser, at musik virke effektivt i relation til arbejdsklima og socialt miljø i skolernes dagligdag:
"Første gang, jeg brugte musikmedicinen MusiCure, var sidste år, da jeg havde skrivetimer med min 3. klasse. Jeg siger jer, de sad ganske roligt og koncentrerede sig om skriften - helt afslappede. Det var måske misbrug af god medicin; men timerne var afslappende for alle. Eleverne faldt helt i ro med sig selv - vi havde alle en oase i dagen.”
"Jeg har behov for at give denne tilbagemelding af mine oplevelser og mine erfaringer med Musicure, hvor intet mindre end ord som sublimt, smukt, fantastisk skal bruges ... Jeg er folkeskolelærer, alenemor til fire børn mellem tolv og nitten år.
Min erfaring med musikken strækker sig blot over et par uger! Jeg blev bekendt med MusiCure af en kollega, som ville afprøve Equator som arbejdsmusik i vores noget urolige 3. klasse. Musikken har en fantastisk beroligende virkning på eleverne og os – det rene trylleri.
Min tolvårige datter er ligeledes betaget af musikken. Hun låner den, når hun læser lektier - sætter den på afspilleren når hun sidder i sofaer med en god bog, og siger at hun læser bedre".
Fra: ”Kirsebærstuens fokuspunkt for 2007/ 2008”:
”Fokuspunktet er krop og bevægelse, og vi vil i følgende beskrive, hvordan vi ønsker at det skal udforme sig i vores dagligdag.
GROVMOTORIK: Hver tirsdag går vi i fællesrummet mellem 09:30 og 10:30 og laver rytmik og bevægelse med alle børnene. Vi har vægtet, at alle kommer med, fordi det tit bliver de største, der får mulighed for disse aktiviteter, men vi ønsker, at alle børnene med jævne mellemrum får oplevelser, der rummer hele børnegruppen.
Vi vil udarbejde et fast rytmikprogram, der er udgangspunktet for hver gang. Det skal udgøre en ramme, og ud fra den følger vi børnene i forhold til, hvad der er brug for netop den dag. I programmet indgår afslapning som en del af det. Stuen har investeret i tre cd’er fra apoteket der hedder ’Musicure’, det er musik, der er bygget op om eksempelvis hjertets slag, eller havets bølger, og vi har allerede konstateret en afslappende virkning på børnene. Vi vil afslutte hver gang med denne mulighed for afslapning til denne musik, for at give børnene tiltrængt ro i en travl hverdag.”
Kilde: Børnehuset klatretræet
Afspænding for børn (uddrag fra BUB-artikel, DGI, Fyn)
Når man skal lave afspænding med børn, er det vigtigt at der er en god stemning. At børnene er glade. Er det en liggende aktivitet, er det rart at have noget at ligge på og lokalet må ikke være for koldt.
Afspænding med børn er som udgangspunkt en aktivitet, der bør placeres efter, at børnene har bevæget sig på en måde, således at de har fået sved på panden. Med dette menes, at det er vigtigt at man tænker / planlægger aktiviteter for bør, således at de får ”brugt sig selv” alsidigt: Løbet, hoppet, snurret, gynget i tove, stået på hænder, leget tagfat, aktiviteter der gør, at sanserne bliver stimuleret: Labyrintsansen, følesansen og muskel-, led-, og senesansen, der er de primære sanser.
Aktiviteter (uddrag):
….
Afslapning til musik (Musik: MusiCure)
Børnene ligger, som de synes er bedst på gulvet, gerne på en tynd måtte eller lignende og med lukkede øjne. Den voksne går rundt og mærker om børnene er afslappede. Man løfter et ben eller en arm og dette foregår langsomt og med respekt for barnet.
Afslapning med tørklæder (Musik: MusiCure)
Børnene ligger, som de synes er bedst på gulvet, gerne på en tynd måtte eller lignende og med lukkede øjne. De voksne/ den voksne går rundt med store tørklæder, som man lader glide hen over børnene. Tænk på at ”Løbende næser” ikke skal være for tæt på tørklædet. Er der flere voksne er det en fordel for aktiviteten, idet børnene får sansepåvirkningen mange gange, og dette kan de lide.
Kilde ”Børn og unge i bevægelse” (BUB) – DGI, Fyn
Børn med autisme spektrum forstyrrelser
Læs artiklen ”Musikintervention på børn med autismespektrum forstyrrelser og søvnvanskeligheder” under: Publikationer & Artikler


