På virksomheden Danfoss, som er en af Danmarks største industrivirksomheder, er man bevidste om medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Afstresning, meditation og anvendelsen af musik er derfor et integreret tilbud til medarbejderne i dagligdagen på virksomheden:
 
MusiCure bruges på kursus i Meditation som Stressforebyggelse
På Danfoss har Kurt Kørner og May- Britt Tagmose de sidste 2 år undervist på kurset Meditation som Stressforebyggelse. På disse kurser bruger vi MusiCure CDérne. Medarbejderne har taget godt imod musikken, som de føler hjælper dem til at stresse af, komme i ro og få mange af tankerne om arbejdet på afstand.
Kilde: Danfoss’ interne blad ’Miljønyt
 
Ved CO-Industri’s årlige konference ’TEKSAM’ i 2005 blev koncepterne specielt designet musik (MusiCure) og film (MuViCure) præsenteret af komponist Niels Eje, og efterfølgende blev filmen ’Midsummer Fjords’, med musik MusiCure 4. Northern Light og billeder fra den nordnorske midsommernat af Bjørn Wennerwald, fremvist for alle deltagere i Odense Kongreshus.
 
I TEKSAM Nyhedsbrev nr. 3, 2005, skriver journalist Karen Kjærgaard i artiklen:
”10 minutters musikvideo på jobbet kurerer stress” bl.a.:
En daglig dosis meditationsmusik og smukke billeder af bølgende, blåt vand og isbjerge i midnatssolen.
Det reducerer stress, viser videnskabelige forsøg med en lydpude og naturbilleder, som komponisten Niels Eje har opfundet i samarbejde med en fotograf og to overlæger. På TekSam årsdag fortalte Niels Eje om ”MusiCure-konceptet og gav på salens storskærm deltagerne en smagsprøve.
Rolig musik og smukke billeder virker beroligende på mennesker. Derfor er det en god ide at ordinere en daglig dosis musikterapi til mennesker, der befinder sig i utrygge omgivelser, krise eller under pres.”…
…”Grundelementerne er naturen, fantasi, lys, bevægelse, harmoni, ro, associationer og nærhed. Det taler til det dybe og uragtige i mennesket,” fortalte Niels Eje. ”Formålet har været at skabe en livline tilbage til noget mere livsbekræftende, så patienten kan komme bedre gennem hospitalsopholdet og komme sig hurtigere. Og musikken har en dokumenteret afstressende og livsbekræftende virkning,” slog Niels Eje fast.
”Det virker mod stress, fordi vi i det daglige bliver bombarderet med visuelle indtryk. Det skaber behov for og længsel efter ro og et fast holdepunkt" forklarede Niels Eje. TekSam-forsamlingens knap 400 deltagere prøvede ”kuren” med et beroligende lydtapet af vind, bølger, musik og video på storskærm i ti minutter i Odense Congress Centers store sal.”…
Kilde: TEKSAM Nyhedsbrev, 6. Årg. Nr. 3, december 2005

En henvendelse fra direktør Edit Moltke-Leth (Moltke-Leth Gruppen) sammenkæder på en spændende måde erfaringer fra MLG’s læsekurser med tilbagemeldinger fra professionelle undervisere i bl.a. skoler, som fortæller hvordan musik kan virke skærpende på koncentration og læsefærdigheder:  
 
”Jeg vil fortælle jer om en meget spændende oplevelse med MusiCure, som jeg har haft i forbindelse med mit arbejde. Jeg arbejder som erhvervspsykolog med medarbejderudvikling, og et af mine områder er læsning og læseforskning. Mange normale voksne mennesker læser meget langsomt. Deres læsehastighed ligger på 180-250 ord i minuttet. Ved to dages træning kan de komme op på ca. 1000 ord i minuttet og med langt bedre forståelse.
Her kommer I ind i billedet. Jeg har eksperimenteret med kombinationen: jeres musik og hurtiglæsning. Det er utroligt, hvad der sker. Deres læsehastighed stiger markant og samtidig føler de, at de er meget mere afslappet. En meget interessant udvikling!
Det er klar, at det er højre hjernehalvdel, der bliver stimuleret og venstre halvdel kan så bruge sin styrke på at koncentrere sig om læsningen.
Jeg synes, at dette er meget spændende, og bestemt værd at gå videre med.”
 
Edit Moltke-Leth, Direktør for Molkte-Leth Gruppen
[Moltke-Leth gruppen er en international management og erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed]
 
Musik i arbejdssituationer
Forfatteren Pia Reesen Brønnum anvender specielt designet musik i sin konkrete arbejdssituation og skriver her om baggrund og erfaringer med anvendelse af musikken som stimulation i denne sammenhæng:

Som forfatter blev jeg bekendt med Musicure serien i 2004, hvor jeg seriøst startede med at skrive. Jeg har altid holdt meget af at skrive, og drømmen om at udgive mine egne bøger har været mit største mål i livet, men der skulle mange års kamp og omveje for at nå målet.
Før jeg overhovedet sætter mig ved computeren for at forvandle ideer til ord, har jeg haft et kæmpeforarbejde med research og kreative tanker med at sætte en historie sammen i min hjerne og få malet et farverigt elegant plot i mit indre. Denne proces er utrolig energikrævende og meget hård, selvom den også er ubeskrivelig spændende.
Ved et tilfælde havde jeg i 2004 hørt om en ny CD, der var kommet på markedet, men som kun kunne købes via apoteket, hvilket var et signal på et klinisk testet produkt, der skulle tages seriøst. En type musik, der hverken kunne betragtes helt som Klassisk eller New Age, men meget mere universel.
Jeg har i mange år benyttet meditation og selvhypnose, fordi jeg lider af vinterdepressioner, og jeg har derfor let ved at sætte mig i en trancetilstand og drømme mig væk til smukke idylliske steder i verden, og netop denne trancetilstand får min hjerne til at slappe af og åbne for de skuffer, der hidtil havde været lukket og låst.
Men først da MusiCure endelig flød ud af mine højttalere derhjemme i stuen, fik min fantasi ukendte proportioner, der gled afsted nærmest som en spillefilm for min nethinde og et spændende og meget fascinerende univers åbnede sig gavmildt for mig. Samtidig blev min koncentration voldsomt skærpet, så ideerne og ordene lagrede sig dybt i min hjerne, der gav tid til at skrive en mindmap eller som filmfolk ville sige storyboard.
De bøger, jeg har skrevet er krimier, og er pudsigt nok både uhyggelige og voldelige, og tanken, hvordan blid musik kan få mord til at opstå i min hjerne, er nok en forskningsprojekt værd (!), men essensen er, at Musicure har en helt unik evne til at kunne sætte kreative tanker i gang, at give fornyet energi og vække fantasien i sindet. Jeg har tit i interviews fortalt, at når jeg sidder ved computeren og seriøst er gået i gang med den seje skriveproces, så er denne verden i nuet brat forsvundet som ved et trylleslag, og jeg flyder afsted med musikkens strøm nærmest i en blid trancetilstand, der, ja ja, nogen gange kræver omskrivning, når fingeren pludselig falder ned på en tast – og bliver der i det uendelige!
Medens jeg skriver dette, hører jeg bruset fra havet og bølger, der blidt berører strandkanten med en kærtegnende bevægelse til lyden af mågernes evige frihedssang. Hvordan kan man andet end at blive henført og glemme alt omkring sig?
Hvis hjerneforskere kunne indoperere en lille MP3-spiller i hypofysen, der lavt spillede 24 timer i døgnet, fandtes stress og depression måske slet ikke? Eller kriminalitet, undtagen i bøger? Fri fantasi, jeg ved det, men for 10 år siden kendte jeg og verden ikke til Musicure og dens positive virkning, så hvem ved, hvad der vil ske de næste 10 år? Se den rejse glæder jeg mig også til…!
Pia Reesen Brønnum, Okt. 2009
Web: Pia Reesen Brønnum