Musik til hjertepatienter i forbindelse med invasive procedurer
Artikel af Afdelingssygeplejerske Bitten Gøtzsche, Kardiologisk Laboratorium, Aalborg Sygehus
I Kardiologisk Laboratorium i Aalborg (1) har vi siden 2002 anvendt musik til patienter i forbindelse med de invasive procedurer. Udgangspunktet for vores praksis er to studier fra 2001 og 2003, som havde fokus på effekten af musik til patienter i relation til KAG (koronararteriografi – undersøgelse af hjertets kranspulsårer) og PCI (percutan coronar intervention – ballonudvidelse og stentbehandling af forsnævrede kranspulsårer i hjertet).
I første musikstudie blev patienterne inddelt i to grupper – en musikgruppe og en basisgruppe. I begge grupper var basislydmiljøet ens – altså de lyde, som sædvanligvis er i vore invasive behandlingesrum (patientens hjertelyd i højttalere, åbning af engangsutensilier, røntgenrørenes bevægelser, telefoner, personalets kommunikation etc.), og disse blev ikke ændret i projektperioden.
I musikgruppen var basislydene de samme, og der blev tillagt udvalgt akustisk musik spillet via højtalere (2). Lydstyrken var forud defineret, og musikken var netop hørlig og ikke dominerende. Patienterne blev ikke gjort opmærksom på musikken i rummet eller spurgt, om de ønskede musik eller ej. Efter proceduren spurgte vi patienterne om deres oplevelse af lydmiljøet i rummet (fra ”meget behageligt” til ”meget ubehageligt”), hvilke lyde de havde bemærket (spontane udsagn fra patienten), og til sidst hvorledes patienterne opfattede musikken, som blev spillet (fra ”kunne i høj grad lide musikken” til ”kunne slet ikke lide musikken”).
Mere end 60 % havde hørt musikken, og mere end 80 % kunne lide musikken, selvom de ikke havde haft indflydelse på valget og måske ikke ellers ville have lyttet til denne musikgenre derhjemme. Patienterne udtalte bl.a., at musikken virkede beroligende og fik tankerne væk fra det, de kunne være bekymrede for.
I det andet musikstudie havde vi fokus på tidsrummet før og efter opholdet i Kardiologisk Laboratorium – altså ventetiden før og efter i sengeafdelingen (3). Patienterne var igen inddelt i to grupper – en musikgruppe og en basis gruppe. Basis gruppen lyttede ikke til musik før og efter undersøgelsen, og musikgruppen lyttede til specielt komponeret musik (”Heartbeat” af Niels Eje komponeret specielt til dette studie) via hovedtelefoner og discman. Musikgruppen lyttede til musikken ca. 1 time før procedurestart og efter proceduren, så længe de havde lyst til det (i gennemsnit 1 time). Begge grupper lyttede til vores sædvanlige musik under proceduren. Også i dette studie viste det sig, at musikgruppen havde en fantastisk positiv oplevelse med musikken, og at mere en 80 % igen kunne lide den til studiet særligt komponerede musik. Patienterne udtalte atter, at effekten var beroligelse, afledning og godt tidsfordriv i et tidsrum, som ellers kan være fyldt med ængstelse og uro.
Begge studier bekræftede vore antagelser om, at musik har en positiv effekt på patienterne i relation til hjerteundersøgelser og behandlinger. Patienterne udtalte i begge studier, at musikken fik dem til at slappe af, tænke på andre ting (end det ubehagelige ved selve proceduren, og det de ellers var bange for), og at musikken gav dem en god fornemmelse.
Vi har siden anvendt musikken hver dag i Kardiologisk Laboratorium, og vi tilstræber til stadighed at udbygge vores viden og erfaring gennem litteratursøgning og opfølgning på andres studier. Herudover arbejder vi på at kvalitetsudvikle nuværende praksis med musik til vore patienter. Vi har udpeget to sygeplejersker i afdelingen (4), som er nøglepersoner for videreudvikling af praksis og for at holde fokus på musik som et væsentligt element i behandlingen af patienterne og personalets arbejdsmiljø. Disse to sygeplejersker følger med i litteraturen, er opsøgende omkring ny og velegnet musik til afdelingen, og de sikrer, at der skiftes rundt i vores CD samling, så der kommer fornyelse i musikudvalget på de forskellige behandlingsstuer.
Herudover eksperimenterer vi med nye lydkilder. I vore to studier anvendte vi musik via højttalere i loftet i undersøgelsesrummene og via discman på sengeafdelingen. Vi spiller stadig musik fortrinsvis via højttalere i de invasive rum, og der er en fælles god oplevelse omkring musikken for patienter og personale. I forbindelse med særlige procedurer (5), hvor musikken kan virke forstyrrende på personalet, fordi der anvendes headsets som intern kommunikationsmiddel under behandlingen, har vi gennem det sidste halve år anvendt en såkaldt musikbjælke – en musikafspiller (Maysound fra Tempur) (6). Denne musikafspiller er placeret ved patientens hoved, og patienten lytter til musikken gennem højttalerne, men er ikke lydmæssigt isoleret, da højttalerne er placeret ca. 10 cm fra patientens ører. Dette muliggør den nødvendige kommunikation mellem behandlerteam og patient, og samtidig kan patienten døse, sove og lytte til musikken, når hans nærvær og kommunikation ikke er nødvendig i relation til behandlingen. Musikken kan tydeligt høres af patienten, men kan næsten ikke høres af behandlerteamet.
Vi har planlagt en videnskabelig undersøgelse af effekten af musikafspilleren. Vi vil undersøge, hvorledes patienten oplever behandling for hjerteflimmer (atrieflimren ablation) med sedation (7) og musik (8) og sammenligne det med patientens oplevelse af behandlingen, når den foregår (som vores nuværende praksis) i fuld bedøvelse (9). Vi vil måle på patientoplevelse, smerteoplevelse (VAS score) samt patientens evne til at slappe af under proceduren. Behandling af hjerteflimmer uden fuld bedøvelse kan være en smertefuld og ubehagelig oplevelse. Tidligere og igangværende studier fra Gentofte Hospital viser dette (10). På den anden side er det ikke ufarligt og næppe heller altid nødvendigt, at patienten bliver fuldt bedøvet til dette indgreb. Derfor vil det være et hensigtsmæssigt og patientvenligt alternativ at kunne tilbyde behandlingen uden fuld bedøvelse, og hvor patienten har en god og behagelig oplevelse.
Vi har allerede nu gode erfaringer med anvendelse af denne musikafspiller, og vi ser frem til at få evidens for vore antagelser om musikkens gavnlige effekt også på disse patienter.
Anvendelse af musik til hjertepatienter er et velegnet og effektfuldt redskab til at øge patienters velbefindende i relation til hjerteundersøgelser og behandlinger. Vi udfører undersøgelser, som vi ved, at patienten frygter eller i hvert fald bekymrer sig om, og anvendelse af musik kan dæmpe patientens angst og uro og samtidig give patienten en god oplevelse.
Vores resultater kan uden tvivl overføres til andre patientkategorier og andre afdelinger, og vi vil gerne tilbyde at videregive vores viden og erfaring på dette område.
Afdelingssygeplejerske Bitten Gøtzsche, Kardiologisk Laboratorium
Hoved- og hjertecenter, Aalborg Sygehus & Århus Universitetshospital. E-mail: bitgo@rn.dk
-
Kardiologisk Laboratorium er en del af Hoved- og hjertecenteret på Aalborg sygehus, en del af Århus Universitetshospital
-
Højttalerne er loftophængte og giver god lyd i hele rummet
-
Sengeafsnit S2 deltog i musikstudiet
-
Sygeplejerskerne Tove Boye Brunsgaard og Gitte Højer Wilhelmsen
-
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
-
Firmaet Tempur forhandler Maysound Musikafspilleren. www.tempur.com
-
Sedation med inj. Morfin p.n. og inj. Dormicum p.n.
-
Musikken er komponeret af komponisten Niels Eje. www.musicure.com
-
Inf. Propofol 20 mg/ ml og inj. Morfin 10 mg / ml
-
Udviklingssygeplejerske Anne Boesgaard, Kardiologisk afdeling P, Gentofte Hospital